Afbestillings­forsikring

Der kan ske uheld, sygdom eller andre hændelser, som forhindrer dig i at komme på en planlagt rejse. Det kan du forsikre dig mod.

Ring 33 45 75 76

Afbestillingsforsikring

Vi glæder os til ferien! Nogle gange er det halvdelen af glæden ved rejser: forventningens spænding.

Oplevelser med familien, kæresten, helt alene eller med en god ven. Ud at opleve natur, storbyer, landsbyer, strande, eksotisk mad, spændende ruiner, eller løjper og godt cykelterræn. Alle har deres foretrukne rejsemål.

Bliver ferien aflyst, er skuffelsen en ting, vi ikke kan forsikre dig imod, men de økonomiske lommesmerter kan vi hjælpe med. Måske skal der bestilles en ny rejse for erstatningen?

Evnen til at se fremtiden i krystalkuglens klare lys, er nemlig kun få forundt (vi har prøvet), og der kan selvfølgelig opstå sygdom eller andre hændelser, som kan forhindre dig i at komme afsted på rejsen.

Derfor er det ekstra vigtigt, at du sikre dig med en afbestillingsforsikring.

Hvad koster en afbestillingsforsikring?

Få svar på, hvad det koster at købe en afbestillingsforsikring hos os. Den gælder hele året for hele familien.

Beregn pris

Hvad dækker Afbestillingsforsikringen:

Afbestillingsforsikringen dækker, hvis du fx bliver syg eller kommer til skade inden afrejse og derfor bliver nødt til at aflyse.    

  • Forsikringen dækker afbestilling af private ferierejser i Danmark, Europa eller i hele verden.
  • Forsikringen dækker dig, din samlever/ægtefælle og dine børn under 21 år, der er flyttet hjemmefra. 
  • Forsikringen skal være købt og være i kraft senest 14 dage før afrejse for at dække afbestilling af en rejse. 

Vi dækker afbestilling ved:

  • Sygdom, tilskadekomst eller dødsfald blandt de rejsende - Hvis du, et medrejsende familiemedlem eller en rejseledsager dør eller rammes af akut opstået sygdom, tilskadekomst, og en læge vurderer, at det ikke er forsvarligt at rejse, eller som kræver hospitalsindlæggelse.
  • Sygdom, tilskadekomst eller dødsfald i nærmeste familie - Hvis et ikke-medrejsende familiemedlem dør eller rammes af akut opstået sygdom eller tilskadekomst, som kræver hospitalsindlæggelse.
  • Graviditet - Hvis du eller en rejseledsager bliver gravid og en læge fraråder rejsen.
  • Vaccination - Du kan ikke tåle vaccinationer, som er et krav for at indrejse i det land I skulle til.
  • Skilsmisse, separation eller ophør af samliv - Ved skilsmisse, separation eller ophør af samliv og rejsen skulle have været foretaget sammen med tidligere ægtefælle/samlever.
  • Eksamen ikke bestået - Hvis du ikke består en eksamen, eller hvis du på grund af akut opstået sygdom må melde afbud til en eksamen og derfor skal til reeksamination.
  • Ufrivillig opsigelse - Hvis du uventet og ufrivilligt er blevet opsagt fra dit arbejde, og opsigelsen sker efter rejsen er bestilt. 
  • Rejsens formål aflyses - Hvis rejsen hovedformål var et planlagt offentligt arrangement fx en koncert, en sportsbegivenhed eller en teaterforestilling, og dette aflyses.
  • Indkaldelse til værnepligt eller som vidne i retssag - Hvis du bliver indkaldt til aftjening af værnepligt eller som vidne i en retssag. Det er et krav at du bliver bekendt med indkaldelsen efter, at rejsen er bestilt.
  • Bedrageriske handlinger - Hvis din virksomhed i Danmark udsættes for en bedrageriske handling, der kræver din tilstedeværelse. 
  • Overenskomststridig arbejdsnedlæggelse - Hvis din virksomhed i Danmark rammes af en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse.
  • Brand, eksplosion mv. - Hvis din private bolig eller virksomhed i Danmark rammes af en væsentlig brand, eksplosion, oversvømmelse, storm- eller indbrudsskade, der kræver din tilstedeværelse.
  • Rejseledsager må aflyse rejsen - Hvis din rejseledsager må aflyse rejsen på baggrund af sygdom, tilskadekomst eller dødsfald, og du dermed er nødt til at rejse alene.

Afbestillingsforsikringen dækker året rundt

Hos os kan du købe afbestillingsforsikringen som et tilvalg til Årsrejseforsikringen. Vælger du at købe afbestillingsforsikringen gennem et rejsebureau eller et flyselskab, er du typisk kun forsikret på den enkelte rejse. Køber du afbestillingsforsikringen hos os, er du forsikret på alle dine rejser hele året rundt.

Sådan gør du, hvis du får brug for din afbestillingsforsikring

Hvis du eller en af dine rejsekammerater bliver syg eller kommer til skade, skal I tilses af en læge. Hvis det er meget tæt på afrejse, er det selvfølgelig vigtigt, at det sker så hurtigt som muligt. Det kan være nødvendigt at bruge vagtlæge eller at tage på skadestuen.

Når det står klart, at du er nødt til at aflyse rejsen, skal du tage kontakt til rejsearrangøren så hurtigt, det kan lade sig gøre. Derefter skal du anmelde aflysningen til os.

Vi skal ud over anmeldelsen bruge en lægeerklæring, faktura på rejsens pris, ubrugte billetter, eventuelle vouchers og anden relevant dokumentation. Det kan fx være dødsattest, politianmeldelse eller andet.

Afbestil rejse

Spørgsmål og svar om afbestillingsforsikringen?

Er jeg dækket af min Årsrejseforsikring, hvis jeg er syg?

Ja, du kan godt rejse, hvis du er syg. En rejseforsikring dækker kun akut sygdom og skader opstået under rejsen. Men med en medicinsk forhåndsgodkendelse er du sikret dækning ved sygdom, du kendte til ved bestilling af rejsen eller inden afrejse. Du skal derfor søge medicinsk forhåndsgodkendelse, hvis du har en kronisk sygdom eller eksisterende lidelse. Læs mere om forhåndsgodkendelser.

De fleste kan få en forhåndsgodkendelse med det samme med vores online-test. Du skal svare på en række spørgsmål og får svar og godkendelse med det samme. I særlige tilfælde har vi brug for flere oplysninger, og så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Er jeg dækket, hvis jeg for nyligt har været på hospitalet eller i medicinsk behandling?

Hvis du har været på hospitalet, til læge eller har ændret din medicin inden for de sidste to måneder, skal du måske forhåndsgodkendes inden rejsen, hvis forsikringen skal dække. Gå direkte til forhåndsgodkendelse eller læs mere om forhåndsgodkendelse her.

Kan jeg blive forsikret i en længere rejseperiode?

Skal du være væk i længere tid, kan du nemt og hurtigt forlænge din rejseforsikring via vores samarbejde med Europæiske ERV. Europæiske ERV er Danmarks største og ældste rejseforsikringsselskab. Bestil selv forlængelsen hos Europæiske. Når du opretter forlængelsen skal rejseperioden tegnes fra den dag, altså når dækningen i Jyske Forsikring ophører, og indtil du er hjemme igen.

Vær opmærksom på, at hvis du lider af en kronisk eller eksisterende lidelse og har brug for en forhåndsgodkendelse, skal den også laves hos Europæiske. Du kan finde mere information og udfylde en helbredserklæring her.

Kan jeg få et kort til min pung med et telefonnummer til Årsrejseforsikringen?

Ja, du kan downloade og printe et eller flere rejsekort med kontaktinformation, som du kan tage med på rejsen. Download her.

Jeg har mit sygesikringskort – er jeg så ikke dækket på en rejse?

Nej, dit sygesikringskort dækker ikke længere, når du rejser uden for Danmark. Det er afløst af EU Sygesikringskort (Det blå kort), som du kan bestille på borger.dk.

Det blå kort dækker læge- og hospitalsbehandling i EU/EØS-landene på samme niveau som landets egne borgere. Det betyder, at du i visse tilfælde skal betale direkte ved den udenlandske læge og senere søge om refundering i Danmark. Visse lande har også delvis egenbetaling på lægebehandling.

I mange ferieområder er der hovedsageligt private læger og sundhedstilbud, hvilket det blå kort ikke dækker. Vi anbefaler derfor altid at få en rejseforsikring, inden du tager på ferie.

Hvornår har jeg brug for en afbestillingsforsikring?

En afbestillingsforsikring er god at have, hvis du har brugt mange penge på den planlagte rejse, eller hvis du er bekymret for at skulle aflyse. Afbestillingsforsikringen er en tilvalgsdækning til din Årsrejseforsikring, som dækker, hvis du eller en i din familie bliver syg eller kommer til skade. Du kan også afbestille rejsen, hvis du bliver opsagt, skal skilles, eller hvis du skal reeksamineres i rejseperioden. Læs mere her.

Hvornår bør jeg søge forhåndsgodkendelse for min Årsrejseforsikring?

Der skal foretages en medicinsk forhåndsvurdering, hvis du har en kronisk sygdom/lidelse, som inden for de sidste 2 måneder før afrejsedatoen, har givet anledning til:

  • Hospitalsindlæggelse eller operation
  • Lægebehandling/-vurdering, bortset fra almindelig kontrol
  • Ændret medicinering
  • Indkaldelse til undersøgelser eller behandling, bortset fra almindelig kontrol

Et af de ovennævnte forhold kan bevirke enten:

  • At der ikke meddeles forbehold, og forsikringen dækker fuldt ud.
  • At der tages et konkret forbehold for udgifter under rejsen som følge af sygdommen/lidelsen.
  • At der meddeles et generelt forbehold, og forsikringen ikke dækker den pågældende rejse.

Læs mere her.

Hvordan er min bagage dækket under min rejse?

Hvis din bagage bliver forsinket på rejsen i mere end 5 timer, kan du få godtgørelse for køb af nødvendigt tøj og toiletsager med op til 1500 kr. pr. døgn - dog højest 7500kr. pr. kuffert og højest 25.000 kr. i alt pr. hændelse.  Hvis du vil have dækket din bagage ved tyveri eller beskadigelse, skal til tilkøbe tilvalgsdækningen Bagage på Årsrejseforsikringen. Medbragt bagage til udlandet er ikke dækket på Indboforsikringen.